Juledag - dagen derpå - lidt træt efter bjergbestigningen

Her er vi tilbage paa vores Quito-hostals fantastiske terrasse - og det er dagen derpaa. Nej, vi har ikke toemmermaend - men lige en lille smule traette ben. Og hvad er saa bedre end at sidde i solen med en god bog???

Hvid jul...paa toppen af verden (5897m.)

Cotopaxi - hedder den, vulkanen paa det foerste billede, som efter sigende skulle være verdens højeste aktive vulkan! (5897 m.o.h.). Og ja, vi fik hvid jul eftersom det lykkedes os at komme op på toppen. Det var en kaempe oplevelse - og som skrevet i mailen: den bedste julegave vi kunne give hinanden.
Det foerste billede er taget derfra hvor man ikke laengere kan koere - hvor resten af vejen til toppen skal tilbagelaegges pr. gaa-ben. De foerste 300 hoejdemeter er uden sne og gaar op til et refugium, hvor vi tilbragte 10-11 timer foer den egentlige bestigning begyndte.

Vi ankom saaledes til refugiet (4800m) til frokost. Indtog denne og en hel masse urtete - meget vigtigt at drikke meget i hoejderne (videnskabelige forklaringer kan faas mundtligt). Herefter havde vi en lille times "gletcherskole", hvor vi laerte, hvordan man gaar henholdsvis op og ned med is-oekse og kramponer (pigge der spandes under de haarde bjergstoevler) - og vigtigst af alt laerte vi, hvordan man skal stoppe hvis man falder - og glider nedad. Det var meget sjovt at proeve lidt kraefter med udstyret inden det gjaldt for alvor. Og allerede der blev vi klar over, hvor meget der er sparet paa ilten i den luft deroppe (to hurtige skridt, og man hiver efter vejret).
Saa var det tid til et godt og naerende aftensmaaltid - og mere urtete...og dernaest sengetid. Ja - sengetid kl 18! Vi kravlede i soveposerne (med alt toejet paa - det er jo koldt i de hoejder), og proevede paa at sove. Det var svaert. Solvejg fik ikke lukket et oeje - og Thomas havde kun korte stunder i droemmeland. Man havde jo drukket ret meget (fordi det er saa vigtigt i hoejderne;-) - saa blaeren ville gerne toemmes (og toilettet var udenfor) - og man var vel ogsaa lidt spaendt:-)
Kl 23 blev vi vaekket. Paa med stoevlerne og de sidste klude, rygsaekken gjort klar. Saa var der morgenmad. Sjaeldent har vi haft saa svaert ved at faa noget ned (og nogle af jer ved at det ikke plejer at vaere et problem for os). Det er de hoejder - de paavirker altsaa kroppen temmelig grusomt.
Man gaar op 1 guide pr. to turister. I vores gruppe var vi 3 guider og 6 turister. To af turisterne havde det saa daarligt at de ikke kunne staa op kl. 23 - hoejdesygen havde ramt dem. Saa de maatte blive i sengen og vente paa os andre. Vi havde det heldigvis rigtig fint!!!
Ja, og saa begyndte opturen - og det var i sne og is. Guiden havde proevet det ca. 100 gange foer, saa han satte farten for os - en hastighed der i starten foeltes meget langsom, men henimod slutningen, kunne man nok maerke, hvorfor det skulle gaa saa langsomt....
Aldrig har vi proevet noget saa kraevende...Solvejg havde en krise 300 hoejdemeter fra toppen. Krisen indebar dog ingen symptomer paa hoejdesyge - blot traethed. Efter en pause - og en hulens masse vaeske, gik det meget bedre. Og vi naaede begge toppen (i et tempo Thomas vil drille Solvejg med til evig tid:-) Vi var nogle af de foerste paa toppen den morgen (og Solvejg var den foerste kvinde paa toppen den morgen) - og det var STORT. Billede 2 og 3 er fra toppen. Vi havde udsigt til alle Ecuadors toppe - i hvert fald alle dem der er saa hoeje at de rager over skyerne!
Det fjerde billede er fra nedturen - og der var stejlt nogle steder (ja, det vidste vi jo fra opturen). Det foerste stykke var meget stejlt - og ogsaa det farligste, fordi der saasnart solen kommer paa er stor lavinefare. Saa det skyndte vi os nedover. Derefter kunne vi tage den med ro, og nyde livet - saa meget man nu kan nyde livet med et fald paa mellem 35 og 60 grader. De sidste meter havde man bare lyst til at saette sig paa rumpetten og kure...benene kunne naesten ikke mere. Men de skulle - og udsigten over alt det vi var gaaet op over var helt fantastisk. Vi kunne nu se at vi var gaaet over gletscherspraekker og lignende. Meget fascinerende.
Paa det sidste billede er vi naesten nede ved refugiet igen - MEGET glade for at det lykkedes, uden hoejdesyge eller andet skidt.
Tilbage i Quito (kl. 14 juleaftensdag), var vi meget traette - havde ikke rigtigt spist noget, og var enige om at den vist ikke behoevede at vaere meget langere. Vi ringede hjem til vores respektive familier, som var midt i juleand og juletrae - herligt lige at oenske glaedelig jul. Derpaa indtog vi et maaltid mad - der ikke har noget med jul at goere, gik i bad.....og saa i seng. Men vi havde en hvid og fantastisk - helt uforglemmelig - jul.
Glaedelig jul til jer alle - og paa snarligt gensyn!

Midten af verden

Jep, her staar vi paa "Mitad del Mundo", som betyder midten af verden. Det er selvfoelgelig paa aekvator, som jo gaar igennem Ecuador (deraf navnet paa landet!).
Der er mange mere eller mindre sande myter om, hvordan alting paavirkes paa aekvator, fx hvad vej vandet drejer i toilettet mm. Vi saa og blev udsat for forskellige eksperimenter, hvoraf nogle af dem syntes gode nok - mens andre var mindre trovaerdige:-)
Paa billedet til venstre balancerer Solvejg paa selve aekvator-linjen. Paa billedet til hoejre staar Thomas foran et solur - som dem indianerne konstruerede. Paa uret kan man se at klokken er praecis 12.
En interessant oplevelse - og en rigtig turist-ting at tage sig til:-)

Vores hjem i Quito

Sidste billeder: vores hjem i Quito. Det var haardt at finde det - meget var optaget, og vi maatte

gaa rundt med alt vores bagage - men det var det hele vaerd. Check lige udsigten fra taget! Vi elsker bare den slags - saa kan man virkelig faa et overblik.

Bare lige for en ordens skyld: Vores rejse er ikke helt uden hverdagstrivialiteter - fx skal toejet jo vaskes ind i mellem - men her har vi heldigvis varmt vand - det gaar det lidt nemmere. Og saa er det jo ferie, hvilket betyder at man kan tillade sig en lille lur efter toejvasken :-) Herligt Herligt.

Sidste ord herfra: GLAEDER OS RIGTIGT MEGET TIL AT SE JER ALLE DERHJEMME!

God jul og godt nytaar!

m.bus paa 22km OPLEVELSESRIG grusbjergvej

Laguna Quilotoa ligger meget langt ude - nok noget af det mest afsides vi her vaeret i Ecuador. Herude er der langt mellem husene, og husene er ofte af ler og straa. Det er da ogsaa mest de indfoedte indianere der lever her - paa deres traditionelle vis.

For at komme ud til gaaturens startpunkt skulle vi med en lille ramle-skramle-bus - og de sidste 2 timer ud af de 4 koerte vi paa en lille grusbjergvej MED STORE HULLER, STEJLE SKRAANIGER - og ofte var vejen naesten skyllet vaek af regnskyl. EN NOGET "SPAENDENDE" TUR. Heldigvis var der masser af "aktion" inde i bussen ogsaa - fx levende hoens og andre dyr og naesten kun indianere med deres boern paa nakken. Se om I kan spotte gringoerne paa billedet!?!?

Vi blev heldigvis mere og mere vandt til turen - for vi maatte tage den flere gange for at faa bolig og mad til at gaa op i en hoejere enhed. Til turen tilbage til civilationen fik vi et lift af "Mama Hildas" soen. Atter en gang siddende i ladet paa en pick up - lidt stoevet oplevelse paa grusvejen, men udsigten: Den var fantastisk :-)

Hike: Laguna Quilotoa

Efter at have tilbragt en god uge i dejlige, behagelige Baños gik den ikke laengere. Vi maatte videre - Den utroligt roste "Laguna Quilotoa" (LQ) ventede paa os. LQ er en utroligt flot vulkansoe som er dannet efter et kaempe udbrud for mange hundrede aar siden. Siden er krateret blevet fyldt med vand, hvilket....oehhh...ja...logisk nok saa bliver til en stor soe(!). Vi tod en fremragende gaatur fra en lille bjergby i ingenmandsland ved navn Chugchilan. Forst gik turen nedad, og siden kan det nok vaere det gik opad. Kraterkanten (som er maalet, for der faar man virkeligt suget i maven naar man endelig ser soen nede i krateret) ligger i ca 3800 meterhojde, og dalen man kommer fra i ca 3000 m. Det var lidt haardt men al anstregelsen vaerd :-) Check blot billederne...

Undervejs stoedte vi paa flere faar og geder - nogle soedere end andre! Se lige det lille og soedeste lam jeg fik et billede af - det er da lige til en toiletpapirreklame, hva? :-)

Hike: Vulkan i udbrud...GISP!!

For ca en uges tid siden var vi som bekendt i Baños. Her slappede vi en del af, men det blev dog til fx denne hike op i bjergene omkring den berygtede vulkan Tungurahua (5o16m.) som pt er Ecuadors mest aktive. Bemaerk den tykke, tykke moerke roeg der kommer ud af vulkanen. Ret vildt synes vi selv. Da vi kom hjem efter denne hike paa 4-5 timer var vi helt sodet til at roeg og aske. Det er lidt forskelligt hvor meget vi maerker roegen og asken i Baños. For det meste er viden fra oest, hvilket betyder at det er en anden by (Riobambe) der faar mest af skidtet. Omkring de vaerste udbrud falder der ca 5 cm aske der om dagen. Og folk bliver syge af at indaande asken.
I baños er det heldigvis ikke saa slemt lige nu - saa vi noed turen til fulde :-)

Cykeltur til regnskoven

Det driller - det billedhalloej! Vi var paa en herlig cykeltur til den oevre regnskov den anden dag - fra Baños, hvor vi bor for tiden. Vi saa vilde orkideer en masse! Og rindende vand overalt - og der kom ogsaa en lille skylle fra oven (det hedder jo regnskoven). Vi saa ogsaa Ecuadors stoerste og mest beroemte vandfald - Pailon del Diablo. Ja, hver gang noget er vildt hedder det vist noget med djaevel her:-). En supertur - omend cyklerne ikke var i bedste klasse (pyt vi skulle kun nedad - opad tog vi en bus)

Vandretur ved Chimborazo

Har ikke helt styr paa det med at faa billederne i rigtig raekkefoelge - saa de skal ses nedefra. Vi slappede ikke af mens vi boede paa det dejlige sted mellem vulkanerne. Tvaertimod ydede vi vist lidt over evne. Vi tog et hike/en vandretur paa 30 kilometer (vel at maerke i 3600-4600m hoejde) - og var fuldstaendigt smadrede i et par dage efter. Men det var saa imponerende. Vi startede i overskyet vejr. Kom ind i skyerne og fik en sigtbarhed paa 20 meter. Blev moedt af en kold regn - og en hyrde, der informerede os om at vi var paa afveje. Vi kunne jo intet se og gik derudaf i bedste tro (og bare rolig - vi havde kompas med). Vi fik vendt om - og det klarede op saa vi kunne orientere os igen! Vi var kommet meget taettere paa Chimborazo!
Fandt en hytte, hvor vi kunne indtage den medbragte frokost og fortsatte turen opad. Thomas var friskere end Solvejg og kom hoejst og taettest paa gletchere og lign. Vi saa vicuñaer - et dyr i lamafamilien - interessant.
Og vi kom godt tilbage og fik et velfortjent aftensmaaltid efter 9 timers naesten uafbrudt vandring i de flotteste egne af Ecuador.

Chimborazo og Carahuayrazo

Jo det var en stor oplevelse for os at bo saa taet paa de to vulkaner (nu afdoede vulkaner). Paa det foerste billede peger Thomas paa det sted paa Chimborazo, som vi gik op til paa vores laaaange gaatur om soendagen. De to naeste billeder er af Carahuayrazo - den anden vulkan som laa lige i naerheden. Det sidste billede er ogsaa af Chimborazo - da vi ankom. Der er meget forskel paa saadanne bjerglandskaber i sol og overskyet vejr:-)

Soendag d. 3. og mandag d. 4.dec. Vi tog fra Riobamba for at komme lidt taettere paa Chimborazo. Ecuadors hoejeste bjerg - det punkt i verden som er taettest pa solen! Her boede vi paa dette dejlige sted - en nedlagt togstation omdannet til den hyggeligste bjergbolig. Udsigten til Chimborazo var fantastisk - og som I ser bedst i solskin og med blaa himmel. Et par lamaer var med til at skabe den hjemlige atmosfaere...

Ja, paa Solvejgs foedselsdag var det ikke nemt at komme i naerheden af saadan en kage... saa den tog vi med et par ugers forsinkelse foran pejsen med en dejlig kop kaffe, paa et rigtig hyggeligt hostal i Riobamba. Jo, I kan tro vi hygger og holder ferie

Fredag d. 1/12. Efter at have sunget et par linjer af "Det soerme, det sandt, december..." og taenkt paa hvor travlt I maatte have derhjemme med at aabne julekalendere, taende kalenderlys og lignende, gjorde vi klar til en togtur paa taget af toget som koerer gennem/til Nariz del Diablo (djaevelens naese). Det skulle vaere verdens hoejst beliggende togbane, og konstruktionen af banen har vaeret kompliceret pga de stejle skraenter og store hoejder. Det var en spaendende og fascinerende tur....:-)

Fredag d. 1/12. Selvfoelgelig startede vi dagen med en strofe af "Det soerme, det sandt, december..." og taenkte paa hvor travlt I alle maatte have denne morgen med julekalendere, kalenderlys etc. Men derefter gjorde vi klar til en togtur gennem "Nariz del Diablo" (djaevelens naese). Togbanen skulle vaere verdens hoejest beliggende, og der har vaeret mange problemer med konstruktionen af den pga stejle skraenter etc. Denne tur foregik - som I kan se - paa taget af toget...spaendende, og meget fascinerende!

Oppe (4250 moh.) godt - nede rigtigt dejligt (3500moh.)

Da vi......RIGTIGT GODT TRAETTE....endelig fandt rutens endepunkt og vejen igen, var kl ved at naerme sig de 15 - hvilket i hoejden her betyder regn. Derfor regntoejet, som I ser. De lokale siger at det med regnen ved 15-tiden, det er naesten saa sikkert som vist. Ret sjovt.

Naa, men det var saa den tur. Ret sejt synes vi selv. Altsaa saaden at have vandret op til 4250 meter hoejde. Saa hoejt har ingen af os gaet foer. Og vi fik virkeligt bekraeftet, at gaature i disse hoejder ER SMADDER HAARDE. Hiv - pust - stoen.......siger vi bare.

Thomsen har jo en droem om at vi skulle kravle op paa en af de hoeje vulkaner her - de ligger omkring 6.ooo meter hoejde. Det maal virker lige nu MEGET FJERNT. Det bliver i hvert fald en stor udfordring.

Vi faar se......

Over and out for nu.

Paa indianertrail i de hoeje Andesbjerge

Igaar (d.28.nov) stod vi rigtigt tidligt op (kl 5!) for at tage en bus ud i Parque National Cajas og trekke en god lang tur i de hoeje Andesbjerge. Vi havde vaeret paa Cuencas Turiskkontor og faaet lidt information og et kort (som dog ikke var verdens bedste - men det bedste der fandtes sagde de). Desuden sagde de at hvis ikke man havde kompas og gode orienterings- og kortlaesningsevner, saa burde man enten "noejes" med to korte tur lige ved "Ranger Station", eller ogsaa hyre en guide til de andre lidt hoejere og laengere ture. Gik man ud paa de sidste ture, saa kunne man hurtigt fare vild, isaer hvis vejret pludselig forvaerredes (hvilket det jo altid kan i disse hoejder).

Naa, men Thomsen er jo mest til det der med at klare sig selv, saa da han mente det alligevel vil vaere ret fedt at have et kompas, valgte vi at bruge pengene paa at koebe et saadant, og proeve at klare turen selv.

Vi ankom til rangerstation kl 7, og fik hurtigkoebt vores indgangsbillet. Men betjenten der mente ikke det ville vaere noget problem for os at gaa den hoejeste tur der var - han mente det ville tage ca 4-5 timer hvis man stoppede ofte, og tog billeder og saadan, men hvis man bare gik, saa tog nok ca 3 timer.

Naa, naa, godt saa, saa snupper vi da bare den. Ingen problemer der. Godt nok skulle vi gaa op smaa 450 hoejdemeter til turen top paa 4250 m.o.h (hvilket godt nok lyder af lidt meget, men solen skinnede og det var bare dejligt vejr). Derefter 7 km ned af til en vej hvor vi kunne fange en bus hjem. Ialt en gaatur paa smaa 12 km. Igen: Ingen problem - taenkte vi.

Turen var da ogsaa super fed. For det foerste fordi trekket flugte et spor som indianerne bruger og har brugt laenge - for det andet fordi vi kom rigtigt hoejt op, og fik nogle monsterfede udsigter iblandt.

Det var dog ogsaa en superhaard tur - dels var den LANG - rigtig lang - dels var luften super TYND (hive efter vejret) og toer (oejnene toerrede naermest ud). Dels tog det os alt i alt 6 timer, maaske ogsaa fordi det var lidt svaert at finde vej. Ingen skildte, ingen afmaerkninger. Saa kompasset og kortet var alligevel rart at have - selv om Solvejg til tider ikke helt stolede paa Thomsens orienteringsevner og troede vi var faret vild.....lidt panik der !!

Men det hele gik dog. Med lidt svimmelhed undervejs grundet den tynde luft. Eller var det mon blot nyforelskelse i euforien over den svimlende panorama?!?!?!? :-)

Incapirca - Ecuadors svar paa Machu Pichu

Ja, hvis man har set Machu Pichu (i Peru) saa er ruinerne fra Incaernes tid i Ecuador nok ikke saa imponerende - i hvert fald ikke ved foerste oejekast. Steder er desvaerre blevet plynret flere gange, baade af lokale Ecuadorianere, men den Spanske Kolonialister var nu ogsaa ret grove ved stedet i deres slutne jagt paa guld i det 15.aarhundrede.

Vi var dog saa heldige at finde en soed ung kvinde, som var i faerd med at skrive speciale om Incaprica og indianernes historie. Hende ser I her til hoejre i blaa troeje. Bemaerk igen hoejden! 140-5 cm hoej. Og hun er en af den unge! (som ofte er lidt hoejere). Naa, men paa et tidspunkt spurgte vi hende hvor hoeje indianerne som bygge stedet egenligt var, og saa svarede hun: "Ikke saa hoeje - saadan lidt ligesom mig" (efterfulgt af lidt genert grin). :-)

Alt det hun fortalte om stedet og indianernes historie var meget interessant. Fx boede de lokale indianer "Cañarierne" her foerst i flere hundrede aar foer Incaerne kom sydfra gennem deres riges ekspansionsperiode. Der kom dog ingen krig ud af det! I stedet fandt de to indianergrupper hurtigt ud af at bo side om side, og tilmed begyndt de at tilbede hinandens guder: For Cañarierne var maanen det helt store, mens det for Incaerne mest var solen der var "sej" - men nu hvor de boede sammen begyndte de at tilbede begge.

I det hele taget en god historie om positiv "Kultursammenstoed" - maaske skal vi derhjemme begynde at tilbede Allah? (Eller er det maaske lige lovlig meget nok?) :-)

Mama Cañari slaeber...

Her i bjergene ser vi mange flere af de indfoedte indianere - eller i hvert fald er de klaedt mere traditionelt end ved kysten (hvilket natruligt nok haenger sammen med at de traditionelle klaeder mest er i uld, og det vil virkeligt vaere varmt ved kysten, mens uld er perfekt til de kolde og fugtige aftener og naetter her i bjergene).

Grundet god opdragelse har vi lidt svaert ved at faa os til at tage billeder af disse indfoedte, men hende her kunne vi altsaa ikke staa for. Isaer to ting er vaer at bemaerke:

1) De slaeber og slaeber. Uanset alder. Maaske er det derfor de bliver saadan lidt krogene med alderen. Men de har naesten altid en saek kartofler eller guleroeder paa nakken og en spand maelk i haanden - paa vej paa marked vel!?!?
2) Bemaerk hendes hoejde (Vindueskarmen sidder lavere end vi er vandt til derhjemme). De er virkeligt smaa. Lille Solvejg foeler sig virkelig hoej her :-)

Stadig herlige frugtmarkeder

Selv om vi er kommet til Bjergene (Cuenca ligger i en dal i 2530 m.o.h) er her stadig herlige frugtmarkeder med masser af frugt til billige penge.

Paradis paa jord! :-)

Solvejg og den smukke Catedral i Cuenca

Ja, billedet taler jo naesten for sig selv.

Cuenca er en rigtig flot by. Her er vi ved en af byens utallige gamle kirker for den spanske tid. Lignende (og ikke lignende) kirker ligger paa naesten hvert gadehjoerne. Meget smukke. Meget fine. Og rigtigt dejlige at soege ly i for enten den staerke sol eller eftermiddagsregnen.

Vores bosted i Cuenca - Herlig bjergudsigt

Loerdag d.25 nov. kom vi saa (endelig) til Cuenca og de tilhoerende Andeanske bjerge. Endelig for fordi endelig var solvejgs mave helt i orden igen.

Vejret er skoent. Eller i hvert fald om morgenen og hen til kl ca 15-16 stykker, hvor det gerne skyer til - maaske med lidt regn. Men indtil da: Sol og dejlig 20-25 stykker grader - lige noget for skandinaver :-)

Cuenca er nok den mest rene og organiserede by vi endnu har oplevet i Ecuador: Her er baade busstoppesteder, fortorv og masser af lysreguleringer. De sidste - isaar roede lys - betragtes dog stadig kun som "vejledende" (Saa det gaelder om at kikke sig godt for)!

Las Peñas i Guyaquil

De er nu ikke helt dumme dem i Kommunalbestyrrelse for Guyaquil. For 6-7 aar siden led byen under stor tilstroemning af fattig fra landet og bjernene, som saa betoed slum, massearbejdsloeshed og kriminalitet. Ikke godt for en storby, der gerne vil tiltraekke resursefulde indbyggere - og rige turister. Hvad goer man?

Jo, man bygger da en rigtig flot Malacon og pynter en gammel bydel op, saetter rigtigt mange betjente og gadefejere til at sikre ro og renhed, og i et og samme hug har men skaffet arbejdspladser og et godt image ud af til :-) Smart ikk?

Her er vi i Las Peñas, som i bund og grund er en gammel by del som var forslummet - saa malede de husende i flotte prangende faver og laver hyggelig belysning. Meget flot og hyggeligt. Men bemaerk: De to billeder illustrere "det smikkede lig" som der reelt er tale om. Billede nr. to er omraadet lige bag solvejg paa billede nr. 1.

Et sminket lig? Eller hvad mener I?

"Area de ejercicios" - Guyaquil Malacon

Her er et godt eksempel paa hvordan en kommune kan konstruere et godt og sundt frirum i en by. I stedet for blot pynt og baenke, saa har de her bygget et omraade til fysisk traening. Her er baade ringe og dobbelt barre - og selvfoelgelig ogsaa redskaber til de lige mere "almindelige" fysiske oevelser.

KOM IND I KAMPEN DANSKE KOMMUNER!!!!!

(en stille opfordring herfra) :-)

Leguaner i Guyaquil

Tro det eller la´vaer! Vi havde selv lidt svaert ved at tro paa historien - og saa var der ikke andet at goere end selv at drage til den famoese park "Bolivar" midt i storbyen, hv0r leguanerne efter sigende skulle leve i traerne og komme om eftermiddagen.

Her er dette billede saa fra! Tro det eller la vaer - men de lokale siger altsaa at det er en helt speciel art, som end ikk findes andre steder. Ej heller paa Galapagos - leguanernes paradis!

Ret sjov oplevelse

Spoergsmaalet er jo saa bare om I derhjemme tror paa den.

Sandt eller falsk ? :-)

Thi-hi....